Når man køber et hus sammen med en ægtefælle eller en samlever, er det de færreste, der tænker på, at man kan være så uheldig, at den ene falder bort før tid. Det kan få uoverskuelige konsekvenser for den, der er tilbage både økonomisk og personligt. Hvis I er gift, men hver især har særbørn, er det nemlig ikke sikkert, at det er muligt at sidde i uskiftet bo. Hvis I ikke er gift, arver I slet ikke hinanden. Så medmindre I tager jeres forholdsregler og opretter et testamente, der kan sikre jer selv og den anden bedst muligt, kan det ende med, at I skal forholde jer til en økonomisk nedtur samtidigt med, at I har mistet jeres ægtefælle eller samlever.
Er det vigtigt at oprette et testamente?
De 30.000 testamenter, der ca. bliver oprettet i Danmark om året ville sikkert blive til mange flere, hvis der var flere, som tænkte på de store fordele der er ved at have arveforholdene på plads. Arveloven er nemlig udarbejdet ud fra nogle generelle normer og tager derfor slet ikke hensyn til de forhold, der gælder i den enkelte sag. Vil du være sikker på, at dem der arver dig, er dem du ønsker skal arve, må du således oprette et testamente. Herunder fortæller vi lidt om, hvem der arver, hvis I ikke har skrevet testamente.
Arvereglerne
Der er tre arveklasser, der bestemmer i hvilken rækkefølge arven fordeles.
Arveklasse 1 består af din ægtefælle samt dine livsarvinger. Livsarvingerne er dine børn og deres efterkommere (børnebørn, oldebørn osv.) De arvinger, der hører til i arveklasse 1, er også det man kalder tvangsarvinger, fordi de under alle omstændigheder skal arve dig uanset, om du har skrevet et testamente eller ej. Hvis du ikke har skrevet et testamente får din ægtefælle halvdelen af arven og dine børn den anden halvdel med lige store arvelodder til hvert barn. Hvis du ikke har børn, er det din ægtefælle, der arver det hele.
Hvis du skriver et testamente kan du begrænse dine tvangsarvingers arv til en ¼ af, hvad den ville være uden et testamente. Denne ¼ udgør deres tvangsarv. De resterende ¾ kan du disponerer frit over. Din ægtefælles særbørn også kaldet særlivsarvinger arver kun, hvis du har skrevet dem ind i dit testamente. Det samme gælder, hvis du ikke er gift, men har en samlever.
Arveklasse 2 består af dine forældre og dine søskende samt deres børn – nevøer, niecer og deres børn. Det er altid dine forældre, der arver først og dernæst dine søskende osv. Arveklasse 2 træder i kraft, hvis du ikke er gift og har børn – eller hvis de er døde før dig. Hvis du skriver et testamente, kan du dog bestemme, at andre skal arve i stedet.
Arveklasse 3 består af dine bedsteforældre og dine farbrødre, fastre, morbrødre og mostre dvs. dine bedsteforældres børn. Denne arveklasse træder i kraft, hvis du hverken har arvinger i arveklasse 1 og 2. Du skal dog være opmærksom på, at dine kusiner og fætre ikke anses som arvinger i henhold til arveloven. Har du ikke anden familie tilbage end dine kusiner og fætre, skal du skrive dem ind i dit testamente for, at de kommer til at arve. Gør du ikke det, vil din arv gå til staten frem for dem.
Arver I efter hinanden?
Hvis I har købt et hus sammen og er gift samt har fælles børn, arver I hinanden og har mulighed for at vælge at sidde i uskiftet bo. Det vil sige, at jeres børn venter med at få deres arv til senere, måske først, når den sidstlevende ægtefælle dør. Er I gift med særbørn er dette ikke altid muligt, da særbørnene skal give deres tilladelse til, at den sidstlevende bliver siddende i uskiftet bo. Er I ikke gift arver I kun efter hinanden, hvis I har oprettet et testamente til fordel for den anden. Hvis ikke skal jeres børn have halvdelen af arven med det samme, hvilket kan føre til, at den efterlevende ikke kan blive boende I huset. Derfor er det vigtigt at tænke på arvefølgen allerede ved boligkøbet.