Kroppens mål og sweaterens mål skal holdes adskilt

I strikkeopskrifter bruges overvidde ofte om det færdige arbejdes omkreds ved brystet. Brystmål kan derimod betegne kroppens mål, men ordene bruges ikke helt ens i alle opskrifter. Derfor skal strikkeren først se, om måltabellen beskriver kroppen eller den færdige sweater, før tallene sammenlignes. Se også casinohajerne.dk.

Forskellen mellem sweaterens omkreds og kroppens brystmål kaldes bevægelsesrum, som forklaret i denne guide til overvidde i strik. Positivt bevægelsesrum betyder, at sweateren er større end kroppen. I et tænkt eksempel giver et brystmål på 100 cm og en færdig overvidde på 112 cm et bevægelsesrum på 12 cm. Det er forskellen hele vejen rundt, ikke på hver side.

Målerutinen giver et konkret udgangspunkt

Målingerne bliver mest brugbare, når de afspejler sweaterens almindelige brug. En tynd top og en skjorte fylder forskelligt. Kroppens mål tages med den lette underbeklædning, som normalt bruges ved opmåling; plads til ekstra lag vurderes derefter særskilt, så den ikke bliver talt med to gange.

1. Den, der skal bære sweateren, står afslappet med armene ned langs siden. Målebåndet føres vandret omkring brystets fyldigste sted uden at stramme eller hænge løst.
2. En sweater med en passende pasform lægges fladt uden at blive strakt. Bredden ved brystet måles fra side til side og ganges med to, så den kan sammenlignes med opskriftens omkreds.
3. Strikkeren trækker kroppens brystmål fra referencesweaterens omkreds og sammenholder forskellen med opskriftens anbefalede bevægelsesrum.
4. Den valgte størrelses færdige mål kontrolleres også ved overarme, ærmegab og længde, hvis opskriften oplyser dem. God plads ved brystet sikrer ikke i sig selv plads til overarmene.

Strikkefasthed og bevægelse kan ændre størrelsesvalget

Inden arbejdet begynder, strikkes en prøve i det relevante mønster. Den vaskes og tørres, som den færdige sweater skal behandles, før maskerne tælles. Flere masker pr. 10 cm end opskriften angiver giver en mindre omkreds ved samme maskeantal; færre masker giver en større. Pindestørrelsen justeres, og prøven kontrolleres igen.

Referencesweateren prøves også under almindelige bevægelser: armene rækkes frem, en kop løftes fra en hylde, og bæreren sætter sig. Hvis stoffet strammer over ryggen, eller kanten trækkes markant op, bør strikkeren undersøge både vidde og ærmegabets form. Mere overvidde løser ikke nødvendigvis et snævert ærmegab.

Ligger brystmålet mellem to størrelser, hjælper de færdige mål mere end størrelsesbogstavet. I et tænkt eksempel giver overvidder på 108 og 116 cm henholdsvis 8 og 16 cm bevægelsesrum til en person med brystmål 100 cm. Valget afhænger af opskriftens tiltænkte pasform og pladsen til den skjorte, der skal bruges under sweateren.

Kontrollen fortsætter under arbejdet og efter vask

Når sweaterens krop har fået lidt længde, kan bredden kontrolleres uden at strække maskerne. Ved strik oppefra kan arbejdet ofte prøves på, når maskerne sidder sikkert på en tilstrækkelig lang wire eller hjælpetråd. Afviger bredden fra det forventede, tælles maskerne og strikkefastheden, før arbejdet fortsætter.

Den færdige sweater vaskes efter garnets anvisning og tørres i facon, før pasformen vurderes endeligt. Efter en almindelig dags brug kan strikkeren notere brystmål, færdig overvidde og eventuel stramhed over ryg eller overarme. Næste gang behøver rutinen kun én lille tilføjelse: at finde noten frem sammen med målebåndet.